Links til flyt til Sverige

Flyt til Sverige

Nyttige links:
Øresunddirekt
Nordisk Etax
Hallo Norden
Skatteverket
SKAT
Öresundsportalen
Öresundsbron
DSB
Skånetrafiken
Hemnet
Bovision
http://www.artdanish.dk

http://www.lankcentrum.se/

Særlige svenske forhold

Særlige svenske forhold

  • Af Nordholm Andersen, Rasmussen og Nielsen
  • Udgivet af Politikens Forlag

På en række punkter adskiller det svenske sommerhusliv sig fra det danske. De vigtigste er nævnt her.

I Sverige hersker »Allemansrätten«. Den giver ret til, at hvem som helst, når som helst kan færdes frit i naturen – under hensyntagen og respekt for naturen og alle dem der bor i den. Det er også tilladt at finde et sted at slå lejr, hvor man ikke er »i vejen« for nogen i et til to døgn. Det er tilladt at samle kviste og brænde til bål fra nedfaldne træer, men lad være med at lave regulære indsamlinger til brændeovnen. Man har også lov til at gå ned til og bade i alle søer og vandløb, men ikke til at bruge folks private badebro/badeplads uden tilladelse – med mindre man selv ejer stedet og broen eller har brugsret. Det er heller ikke tilladt at gå ind over dyrkede marker og igennem folks private haver. Læs mere på www.naturvardsverket.se/allemansratten.

 

Arrende

Arrende er en urgammel svensk lov, som for ganske nylig har været under riksdagsrevision uden at blive ændret. Loven giver den der forpagter/lejer et stykke jord eller en ejendom besittningsskydd, det vil sige ret til at blive boende og i realiteten uopsigelighed. Dog ikke ved grov misligholdelse eller manglende betaling af lejen.

I forbindelse med sommerhuse er det mest almindelige arrende et stykke lejet jord, hvor jordejeren betaler ejendomsskat af grunden og lejeren betaler for huset. Huse på lejet jord er billigere end en modsvarende fast ejendom. Lejen på jorden til et sommerhus i skoven ligger normalt på 1-2.000 SEK om året.

Kontrakten ved arrende gælder normalt i fem år, hvorefter den fortsætter med fem år ad gangen. Hvert femte år genforhandles og indeksreguleres aftalen altså. Udlejeren har ikke lov til at sætte lejen urimeligt meget i vejret, for på den måde at tvinge lejeren ud. Arrendenämnden er en myndighed der tager sig af den slags sager, og i tvister fastsætter nævnet en rimelig leje, som parterne må rette sig efter. Derfor kan man føle sig tryg ved arrende. Det eneste man ikke kan, er at pantsætte ejendommen.

Byggetilladelser

Ved nybyggeri og tilbygninger med over 20 % af husets etageareal skal der bygglov, det vil sige byggetilladelse, til. Det skal der også, når afløbene skal laves for ikke at forurene eget drikkevand. Mindre tilbygninger og små udhuse på maksimalt 9,9 m2 må bygges uden tilladelse, hvis huset ligger uden for planområde i byerne. Det gør de fleste. Man må dog ikke bygge nærmere end 4,5 meter fra matriklens grænse, kaldet tomtgräns, også selv om der for eksempel kun er tale om en overdækning i form af et skærmende tag. Kontakt den lokale Byggnadsnämnden for en sikkerheds skyld.

I øvrigt har den svenske BYGG-tjänst udgivet en fin serie på ICA bokförlag om alt fra »Bygga fritidsstuga« (stuga betyder hytte) over småbygninger til at bygge om. ICA Förlaget skiftede i 2004 navn til Forma Publishing Group. Desuden besidder foreningen Danske Torpare et udførligt bibliotek, som medlemmer kan finde mange gode bygge- og renoveringstips i.

 

 

El og tordenvejr

Sveriges skove gennemløbes på kryds og tværs af bælter med luftledninger sat op i høje master. Under et tordenvejr kan disse ledninger ofte trække høje spændinger. Afbryd derfor strømmen i elskabet ved hjemrejse, medmindre el-radiatorerne skal være tændt for at forhindre frost. Hiv i samme omgang stikket ud til telefon og antenne.

Ved at slukke for strømmen forhindrer man uvejrsskader i el-systemet eller måske endda brandskader efter en kortslutning, der kan opstå på grund af smeltet isolering efter lynnedslag eller musegnav i ledninger. Man kan også betale elselskabet (for eksempel Sydkraft) for at sætte en såkaldt ventilafleder op. Hvis der kommer overspænding på en fase under et tordenvejr vil den pågældende ventilafleder slå ud, så strømmen afbrydes. Derefter vil elselskabet erstatte ventilen uden ekstra beregning, da man betaler én gang for alle.

Helårsbeboelse

I modsætning til i Danmark har svenskerne ikke regler for, hvornår og hvordan et hus må anvendes til fritids- eller helårsbeboelse. Ens bolig kan frit skifte status mellem begge formål. Der er også kun i sjældne tilfælde bopælspligt i et helårshus. Det betyder for eksempel, at danskere omkring de 45 år, der i første omgang ønsker sig et fritidshus, ved pensionering kan sælge boligen i Danmark og flytte ind i sommerhuset permanent.

Danskere, der flytter til Sverige vil opnå lavere leveomkostninger, i hvert fald så længe kursen er til danskernes favør. Momsen er godt nok 25 % som i Danmark, men kun det halve på fødevarer og der er slet ikke moms på bøger og aviser. Der er ingen bilafgifter ud over moms, og vægtafgiften (vägskatten) er lav. Derudover er energiprisen og ejendomsskatten lav. De økonomiske fordele er dog sjældent hovedargumentet for at flytte ind i den svenske ødegård – for bytrætte københavnere vil det derimod ofte være den flotte natur og de rolige omgivelser.

Hunde

Træerne er vandbærere

Lad være med fælde træerne omkring brønden i den tro, at de snupper alt vandet. Det er lige modsat. I modsætning til kilden, som klarer sig selv, behøver grundvandet hjælp til at komme op i brønden. Især de store træer hjælper til med at suge vandet op.

Boligsvensk for begyndere

Boende - Bolig

Byggnad - Bygningen

Byggnadsår - Byggeår

Direkt el - El er installeret

Diskmaskin - Opvaskemaskine

Enskild väg - Privat vej

Fastighetsmäklar - Ejendomsmægler

Fönster - Vindue

Jordfelsbrytare - Fejlstrømsrelæ

Kalhygge - Skovrydning

Kyl - Køleskab

Ligger bra till - Har en god beliggenhed

Lugnt läge - Rolig beliggenhed

Taxeringsvärde - Vurderingspris

Till salu - Til salg

Tomt - Grund

Tvätt-/grovkök - Vaske-/grovkøkken

Tvättställ - Håndvask

Smulltronställe - Smørhul, lille paradis

Spis - Ildsted, gammeldags komfur

Vedspis - Brændeovn

At være hunde- og ødegårdsejer på samme tid er ikke helt nemt. Sverige har skrappe regler for indførsel af hunde, fordi myndighederne frygter hundegalskab. Som hundeejer skal man søge om en indførselstilladelse hos de svenske veterinærmyndigheder, og man skal være i besiddelse af en dyrlægeattest for en række vacciner samt behandling for orm.

Vandbrønde

Mange ødegårde har hverken kloak eller indlagt vand. Til gengæld finder man ofte en (primitiv) brønd få meter fra huset. Det betyder, at vandet er gratis, og højest koster den strøm, der skal til for at drive en vandpumpe.

Har huset stået tomt i årevis, skal vandåren først lukkes op igen. Jo mere man tømmer den, jo mere åbner åren sig. Overvej at pumpe brønden tør. Pumpen kan ofte lejes i den nærmeste jernhandel. Når man har renset brønden ordentligt, enten ved at spule, eller endnu bedre, været nede i brønden og håndrense, skal man lægge 2-5 centimeter ren, knust kalksten i bunden af brønden. Lad vandet løbe til, og tøm brønden helt nogle gange. Vand er der jo nok af, jo mere man bruger af det, desto mere vand skulle der komme i brønden.

Har man et stort vandforbrug til opvaskemaskine, vaskemaskine m.v., kan man ofte grave den eksisterende brønd dybere, så man får et større vandmagasin. Har man en brønd, som ofte løber tør, behøver man altså ikke at få foretaget dybe vandboringer. Man risikerer meget jern i vandet ved boring, og en vandboring ned til cirka 60 meter koster normalt omkring 30-40.000 SEK.

Vandkvaliteten i ødegårdsskovene er som tommelfingerregel af god kvalitet. Vandet er dog lidt surt på grund af vores (ja, især danskernes!) selvskabte nedfald fra blandt andet affaldsforbrænding. pH-værdien ligger ofte et sted mellem 6 og 6,5, hvor kemisk rent vand ligger på 7. Den lave pH-værdi betyder desværre, at tungmetallerne kan opløses i vandet. Det er ikke så godt. Svenskerne har derfor i årevis bekæmpet problemet i form af kalkstationer ved vandløb og ved at kaste kalk ud fra helikoptere over skove og søer. pH-værdierne er langsomt på vej op igen, men det vil tage mange år endnu, før vandet ikke længere er for surt.

Takket være kalkningen kan man stadig drikke vandet direkte fra de fleste vandløb og søer. Det bedste drikkevand kommer fra en rigtig kilde, hvor vandet presses op til overfladen i en stadig strøm og fra stor dybde, men vandet i brønden kan også være ganske glimrende – vær dog på vagt, hvis der er eller har været landbrug i nærheden. Danske Torpare har en aftale med et vandanalysefirma, så man kan få udleveret små prøveflasker og sende prøven ind til firmaet for at få undersøgt vandkvaliteten.

 

Vedligeholdelse

Hold skoven lidt væk fra huset, så der ikke begynder at vokse ting og sager på taget. Mos, kviste og blade suger fugten til sig og før eller siden springer taget læk. Især når der bliver frost kan taget og gamle teglsten forvitre og knække.

Hold græsset nede omkring huset, så der ikke dannes grønne algeplamager på beklædningsbrædderne. De nederste 10-20 centimeter af yderbeklædningen er ofte mere eller mindre fugtskadede og møre. Gamle brædder kan reddes ved at skære dette nederste stykke af og sætte en eller to tværgående planker op med en lille vandafvisende liste. Det kan endda blive ganske pænt.

Hvis huset har stået tomt i årevis, er det vigtigt at få en skorstensfejer ud og godkende skorstenen før brug. Skorstenen bør renses mindst en gang om året.

 

Gillbonderyd söen ved Alstermo, midt i skogen

Skriv en kommentar: (Klicka här)

123minsida.se
Bokstäver kvar: 160
OK Skickar...
Se alla kommentarer

| Svar

Senaste kommentarer

07.05 | 09:03

Hej Inge Marie

Er det muligt at leje dit sommerhus i Vig,
her til sommer?

Hilsner fra Jakob Heuseler, Roskilde

...
25.02 | 14:28

Hej Tom
Jeg har stadig 3 steder i sverige, hvor din datter kan få bolig.
Håber du nyder livet og foråret!
Kh. Inge Marie

...
25.01 | 21:36

Hej Inge Marie.
Long time no hear or see.... Har du solgt skolen ?? Har jo en datter i Sverige som kikker meget efter et sted at bo....
Kunne være hyggeligt at

...
16.12 | 22:33

Skolan är nu såld

...
Du gillar den här sidan
Hej!
Prova att göra en egen hemsida precis som jag.
Det är enkelt och du kan prova helt gratis.
ANNONS